Kontor beliggende i udbygget erhvervsområde tæt på Helsingørmotorvejen.
Søger jeres virksomhed også med lys og lygte efter kontorlokaler i Nordsjælland?
Her får I mulighed for at at leje i alt 500 m2 kontorer i Kvistgård til en fornuftig leje.
Indretning:
Stueplan: Indgang med stort ankomstområde og trappe til 1. sal. Gulv er belagt med rustikke, røde teglklinker. Til venstre for indgangen findes toilet og 3 kontorer. Til højre for indgang er der yderligere 1 kontor, stor frokoststue med store vinduespartier og udgang til lille haveareal samt grovkøkken.
1. sal: Stort åbent kontorområde, showroom eller lign., 4 kontorer af varierende størrelse, koldt depotrum, mindre disponibelt rum samt 2 toiletter. Pæne parketgulve.
Lejemålet er beliggende for enden af en lille stikvej til Oldenvej. Ejendommens ejer benytter resterende del af ejendommen (produktion) til egen virksomhed. Indkørsel og parkering ved hovedindgangen er belagt med SF-sten.Hele ejendommen er indhegnet og med aflåselig port.
Området:I kommuneplanen for Helsingør Kommune er Kvistgård beskrevet således: Kvistgård ligger vest for Espergærde Byområde, som er et trekantet byområde mellem Kongevejen og Helsingørsvej. Kvistgård grænser mod syd op til Fredensborg Kommune. Kvistgård er et af Helsingør Kommunes store erhvervsområder. Området er udbygget med en række velfungerende virksomheder, og der er fortsat ledige arealer i området, som blandt andet kan udbygges med butikker til større pladskrævende varegrupper.
Kvistgård er nok, historisk set, mest kendt som et tolddeklarerings- og logistikområde. Her ligger mange forskellige virksomhedstyper, store som små. En af de største og mest kendte er Bavarian. Herudover har Kvistgård også en god og tæt beliggenhed til Helsingørmotorvejen.
Kontakt erhvervsmægler, diplomvaluar MDE Annette Munkholm på mobil 2043 1148 eller pr. mail annette.munkholm@danbolig.dk for yderligere oplysninger eller for aftale om fremvisning.