Arkitekttegnet og særdeles præsentabel domicil lejemål på i alt ca. 806 kvm., med en spændende indretning i forskudte plan. Gode muligheder for selv at tilpasse lokalerne med nye lette skillevægge. Her er overalt loft til kip med et fantastisk lysindfald, der er med til at give et dejligt kontor- og arbejdsmiljø. Lokalerne leveres nymalet og med flotte epoxybehandlede gulve, der danner en flot kontrast med de karakteristiske hvide søjler, der går igennem hele bygningen. Lokalerne er indrettet med 584 kvm. kontor samt med 202 kvm. underetage hvor her bl.a. er lager, vaskerum, IT/serverrum samt badefaciliteter. Udenoms arealerne bliver flot vedligeholdt af udlejer. Der er mange P-pladser og en hyggelig atriumgård. Ejendommen er opført med to ens bygninger hvori Nike Danmark lejer sig ind i naboejendommen.