Nordicals Vendsyssel udbyder et særdeles spændende lejemål på gågaden i Hirtshals.
Lejemålet er handicapvenligt og beliggende i stueplan med et etageareal på 368m². Butikslokalet er i et niveau og udgør 227m² , og der er gode parkeringsforhold i umiddelbar nærhed af lejemålet. Der er tale om et regulært lokale med mange indretningsmuligheder for den rigtige lejer, og der er endvidere fuld kælder med køkken/kantine, toilet og stor lagerkapacitet.
Bygningen på Nørregade 1A er en smuk renoveret ejendom med den mest synlige beliggenhed i Hirtshals by på hjørnet af Jørgen Fibigersgade og Nørregade. Dermed får man en fantastisk synlighed i gågaden og mulighed for markant vinduesfacade - og med mange forbipasserende både i og udenfor gågaden får man uden tvivl byens bedste udstillingsvinduer og placering.