Gode parkeringsforhold ved døren
Attraktivt butikslejemål på 163 m² beliggende ved det lokale og velfungerende indkøbscenter Skipperen på Vestre Alle, hvor nærmeste naboer er dagligvareforretningerne Netto og Fakta, samt frisørsalon og apotek m.fl. Lejemålet er beliggende i et samlet bygningskompleks bestående af boliger og erhvervsejerlejligheder i stueplan.
Lejemålet vil i forbindelse med Lejers indflytning blive totalistandsat af Udlejer. Denne totalistandsættelse omfatter bl.a. nye lofter, vægge, gulve, indvendige døre, radiatorer, køling, belysning elinstallationer samt maling af lejemålet. Herved vil ny Lejer få et særdeles præsentabelt og moderne lejemål, der giver fantastiske rammer for skabe en sund forretning på en synlig placering med stort kundegrundlag.
Lejemålet har store og markante vinduespartier, hvilket skaber de ideelle rammer for forretningsdrivende. Lejemålet har to separate indgange, og består herudover af to store butikslokaler, gode baglokaler til lager/opbevaring samt stort køkken med tilhørende spiseplads- og velfærdsområde.
Lejemålet har en god synlighed mod Hobrovej, og en butiksfacade med større glasparti ud mod den åbne plads ved Skipperen, der er anlagt med såvel grønne områder samt gode parkeringsfaciliteter, hvilket gør det let for kunder og gæster at parkere lige udenfor lejemålet. Lejemålet er indrettet som et regulært butikslokale med baglokale og toiletfaciliteter, og vil være anvendeligt til mange forskellige brancher, og har tidligere været anvendt til blomsterbutik.
Området udmærker sig positivt ved at være let tilgængeligt med gode og med et stort boligområde (Hasseris, Bejsebakkekvarteret og Kærby) tilknyttet denne placering, er købekraften i området stor.
Infrastruktur, afstand til:
Aalborg Lufthavn 8,1 km
Motorvejsnettet 2 km
Banegården / Aalborg Busterminal 1,6 km
Busstoppested 0,2 km
Nøgletal om Aalborg og Aalborg Kommune
219.000 indbyggere i 2021
35.000 flere indbyggere de sidste 30 år
43% stigning i antallet af indbyggere imellem 20-24 år
12.000 flere udenlandske statsborgere (ca. 3.700 internationale studerende)
Ca. 2.500 nye indbyggere pr. år
Aalborg er vokset med ca. 15% siden 2010, imens Aalborg Kommune er vokset i samme periode med ca. 10%
109.856 arbejdspladser (trods COVID 19 er der 228 flere jobs i Aalborg kommune ved udgangen af 2020)
9.523 virksomheder (ca. 11.000 internationale medarbejdere)
Ca. 1.000 nye CVR numre hvert år
Ca. 16 vedtagne lokalplaner i 2021 og ca. 60 igangværende under udarbejdelse