Attraktivt lejeniveau og vilkår iøvrigt
I dette kontorhus udbydes nu to lejemål på henholdsvis 144 og 338 kvm.
Lejemålene udlejes til kontor/showroom, og overdrages nyistandsatte, så de fremstår lyse og moderne. Det vil være muligt for lejer at sætte sit eget præg på indretningen og planløsningen.
Lejemålet på 338 kvm. indrettes med kantine, tekøkken, mulig reception, storrumskontor samt cellekontorer. Alle rum har lyse gulve og lejemålets rumdeling er udført med glasskillevægge, så der er naturligt lysindfald i alle rum. De 3 indgange til lejemålet giver stor fleksibilitet i indretningen.
Lejemålet på 144 kvm er indrettet med køkken/kantine, fire større cellekontorer/mødelokaler med plads til flere skriveborde pr. lokale. Derudover indeholder lejemålet garderobe og et depot-/printerrum. Der er mulighed for at lave en mere åben planløsning hvis dette ønskes.
Ejendommen drives meget effektivt, hvilket betyder, at driftsudgifterne er meget billige. Omkring den effektivt drevne ejendom er der mange og gratis parkeringspladser. Der etableres ladestandere på ejendommen og på ejendommens bagsiden etableres et affaldssorteringsområde.
I ejendommens tørre og varme kælder findes et depotrum på 119 kvm. som kan tillejes.
Lejemålet og området henvender sig bl.a. til startups og mindre virksomheder, der ønsker central placering i etableret erhvervsområde tæt på S-tog og hurtig adgang motorvejsnettet. Derudover er placeringen et aktiv for mange ansatte, der bor i det store opland omkring industriområderne på Vestegnen.
Virksomhederne i Klovtofte Erhvervsområde, som ejendommen tilhører, lægger vægt på den vel- og fuldt udbyggede infrastruktur, som er attraktiv for mange virksomheder, da den kan minimere deres transportomkostninger. I forbindelse med virksomhedens overvejelser omkring et fremtidigt lejemål er der mange aspekter, der skal iagttages, ikke mindst central placering til en fornuftig leje. Tages ejendommens driftsomkostninger med i ligningen, så får man et godt og solidt lejemål, til en husleje der ligger pænt under området generelt.