Butikslokale med tilhørende kontor på Taastrup Hovedgade
Er du på udkig efter nye lokaler til butik, kontor eller anden praksis? Så tag et smut forbi Taastrup Hovedgade 109-111 og se mulighederne. Her får du hele 536 rummelige og lyse kvadratmeter. Lejemålet er fordelt i to plan, hvor du med fordel kan have butik i stueetagen og kontor på 1. sal. På stueplan får du et stort åbent lokale med store vinduespartier med facade mod Taastrup Hovedgade. Hertil har du et baglokale samt to tilhørende toiletter. 1. salen består af tre rum – det ene med altan, hvor du har plads til indretning af både kontor, mødelokale og/eller loungeområde. Desuden er der tekøkken, toilet samt adgang til stor terrasse. Vi glæder os til at byde dig velkommen.