Beliggende i attraktivt område i Lautrup i Skovlunde
Meget præsentabelt lejemål i erhvervsområdet Lautrup i Skovlunde.
Det er i høj grad lykkedes at etablere en rigtig god sammenhæng mellem leje-målets kontorer og de grønne arealer. Den direkte indgang fra parkeringspladsen gør, at ejendommen opnår en klar domicilkarakter.
Indgangen er centralt placeret i lejemålet, som herfra fordeler sig til højre og venstre.
Den overvejende del af lejemålets skillevægge er i glas og da ejendommen i forvejen er smal, er der et særdeles godt lysindfald i alle dele af lejemålet. Rummene er i varierende størrelser med vægt på store lokaler med plads til 5-10 arbejdspladser. Fra et stort og nydeligt køkken er der direkte udgang til den meget attraktive terrasse og have, som er anlagt op ad ejendommen.
Der er mulighed for en opdeling af lejemålet omkring indgangen, hvorved der opstår to ca. lige store lejemål, hvor det ene lejemål også disponerer over kælderen på i alt 162 m².
Gulvet trænger til at blive skiftet, hvilket det vil være ved lejers indflytning efter lejers ønske.
Ejendommen ligger i erhvervsområdet Lautrup i Skovlunde i Ballerup Kommune. Lautrup er det største er-hvervsområde i Ballerup og rummer Danmarks største koncentration af teknologiske virksomheder med mere end 10.000 ansatte ud af områdets samlede ca. 20.000. Over halvdelen er beskæftiget inden for fin-tech, mens resten er spredt over en bred vifte af teknologiske virksomheder. Derudover rummer området et meget stort antal studerende fra DTU, som er kendt for at have et særdeles stærkt samarbejde med de lokale virksomheder.
Området rummer desuden indkøbsfaciliteter samt hotel, hvilket er til stor gavn for områdets funktionsdygtighed.
Det er meget nemt at komme til området, som omkranses af hovedvejene Ring 4, Ballerup Byvej og Klausdals-rovej, som fører den korte vej hen til Hillerødmotorvejen. Området er kendetegnet ved store grønne, velplejede arealer, som er med til at give området dets store tiltrækningskraft. Nærmeste S-togsstationer er Malmparken eller Skovlunde Station, der begge kan nås på 10 minutter til fods.