Nyistandsatte kontor-/produktionslejemål
Ejendommen er beliggende på delvis befæstet grund med over 230 parkeringspladser, samt grønne plejede arealer der giver et positivt indtryk ved ankomst.
Det samlede bebyggede areal udgør i henhold til BBR 4.169 m² og det totale bygningsareal 19.721 m², af hvilke er 3.821 m² er kælder. Ejendommen er indrettet i 5 plan inkl. kælder og bygget op i hvide betonelementer samt fladt tag.
Ejendommen er en imposant ejendom i hvid beton, der er indrettet med to flotte indgangspartier, hvoraf det ene er med et stort ankomstområde, hvor reception meget nemt kan etableres.
Her er i alt 4 dæk med kontor/produktion fra stuen til 3. sal indrettet i flere forskellige størrelser, med fokus på åbne kontormiljøer mod vinduer og faciliteter i kernen af dækkene. Hertil kommer en kælder med lejemuligheder. Gulvene er med fliser i indgangsparti i stueplan og linoleum/finer/tæpper på resten som det står nu, men der er mulighed for sær-tilpasning.
Denne indretning vil primært tage udgangspunkt i respekten for lejers behov og sekundært udlejers økonomi og afkast. Udlejer er dermed fleksibel, hvilket fastslås i det faktum at visse lejere har mere end 15 år i ejendommen.
Fællesfaciliteterne er endog meget fine og indeholder; fitnessrum med bad og omklædning, kantine med produktionskøkken, møderum og i alt 4 elevatorer til personel og varer, fra stueetagen og hele vejen op.
Ejendommen er klassificeret med energimærke C, og er dermed også anvendelig for offentlige institutioner, uddannelser og administrationer.