Vi vil gerne skræddersy dit lejemål så det passe 100% til dig og din virksomhed, med moderne glasløsninger og LED
Præsentable og fleksible kontorløsninger m. fælles kantine
Fleksibel indretning og valg af antal kvadratmeter. Få skræddersyet dit eget kontorlejemål med den rette mængde åbne/lukkede kontorer, mødelokaler, showroom og med moderne glasløsninger og LED-belysning – Helt efter dine ønsker, tanker og behov.
Området
Lejemålet er en del af Albertslund’s eftertragtede erhvervskvarter, tæt på Nordre Ringvej, Roskildevej og motorvejsnettet, som hurtigt og let får dig til transporteret rundt i Storkøbenhavn, til indre by, Københavns Lufthavn mm.
Herstedvang 10-14 blev bygget i årene 1987 og flere af ejendommens kontorlejemål gennemgik i 2018 en totalrenovering med moderne glasløsninger og sorte/grå gulvtæpper. Ejendommen er samlet på 20.013 m2 og er i dag udlejet til ca. 20 forskellige lejere, men med plads til flere. Af nuværende lejere kan nævnes Unisport, Fagerhult, Danske Bank, Sandvik m.fl.
Ejendommen har yderst præsentable indgangspartier for medarbejdere og gæster, fælles kantine og fuldt møblerede mødelokaler med AV-udstyr, som lejerne efter aftale kan gøre brug af.
Lejemålet
Man kommer ind i opgangen til lejemålene via et flot glasindgangsparti. Lejemålene ligger på 2. sal, og udgør i dag 2 forskellige lejemål på 535 og 924 m2, som samlet givet 1.459 m2.
I forbindelse med aftale med ny Lejer ønsker Udlejer at rive hele lejemålet ned – gulve, lofter, vægge – for at kunne bygge et moderne og indbydende kontorlejemål, helt efter ny Lejers ønsker og behov.
Til alle opgange er der en person-/vareelevator (1.000 kg.)
Parkerings- og trafikforhold
Der er omkring ejendommen ca. 200 gratis parkeringspladser til brug for ejendommens lejere og gæster.
Der går ligeledes en Bus 143 få hundrede meter fra adressen, der ca. hvert 20. minut kører mellem Ballerup St. – Vallensbæk St.
Størrelse
Lejemålene udgør 535 til 924 m2, og kan ligeledes lejes som et lejemål på i alt. 1.459 m2.
Leje
Den månedlige leje udgør ved:
535 m2 nyistandsat: kr. 31.877,00, ved 924 m2 kr. 50.055,00 og ved 1.459 m2 kr. 86.932,00.
Svarende til en leje på kr. 715,00 pr. m2, som er en fast pris efter fuld istandsættelse.
Regulering af leje
Basislejen reguleres årligt, pr. 1. januar, med udviklingen i nettoprisindekset, dog minimum 2%, første gang pr. 1. januar 2022.
Depositum
Der beregnes et depositum svarende til 6 måneder, af den til enhver tid værende basisleje. Depositum står til sikkerhed for lejeres overholdelse af sine forpligtelser, jfr. indgået lejekontrakt. Herunder betaling af drifts- og varmebidrag m.m.
El
Der er separat el-måler til alle lejemål.
Varme
Der udarbejdes årligt (kalenderåret) et varmeregnskab, som fordeler varmeudgifterne på alle lejemål.
Lejer opkræves aconto varmebidrag svarende til kr. 58,13 pr. m2
Driftsudgifter
Lejer betaler en forholdsmæssig andel af ejendommens driftsudgifter, ejendomsskatter og –afgifter, forsikring, vandforbrug, renovation, fælles el-forbrug, ejendomsservice/vicevært, snerydning, renholdelse og vedligeholdelse af udvendige arealer, herunder service og vedligeholdelse af installationer, elevatorer, fællesrum, samt udarbejdelse af regnskaber for drifts- og fællesudgifter og administration m.m.
Lejer opkræves aconto driftsbidrag svarende til kr. 125,93 pr. m2.
Moms
Alle ydelser tillægges den til enhver tid gældende moms.
Vedligeholdelse
Indvendig vedligeholdelse af det lejede påhviler lejeren.
Udvendig vedligeholdelse påhviler udlejeren.
Energimærke
Ejendommen er pr. 4. april 2013 gennemgået og har af Energistyrelsen fået Energimærket ”C”.
Opsigelse
I forbindelse med indgåelse af lejekontrakten giver Lejer til Udlejer en 5-årig uopsigelig lejeperiode, hvorefter lejemålet kan opsiges med 6 måneders varsel.
Indflytning
Efter aftale.