Stor og højloftet butik udlejes i veludbygget detailområde til pladskrævende formål
I det veludbyggede detailområde for særligt pladskrævende varegrupper i Kastrup, udlejes højloftet og meget synbar forretning med gode p-forhold foran døren. De nærmeste naboer er Garant, Kvik, DESIGNA, Beckmann, SengeSpecialisten, Harald Nyborg, ILVA og Silvan. Endvidere ligger der i området Jem & Fix, T-Hansen, JYSK, VVS-eksperten, WÜRTH, Vordingborg køkkenet, Tesla, My Home, Skousen samt praktisk talt alle de kendte bilmærker og mange flere.
Lejemålet er meget højloftet og består af stort salgsareal direkte i gadeplan, lager bag til (som også kan omdannes til butiksareal) og fra bagsiden af ejendommen er der adgang til lager via stor port. Endvidere lille personaleafsnit med et kontor, et toilet med bad samt et køkken med spiseplads. Alt fremtræder rigtig pænt og lyst grundet de høje vinduespartier og to meget store ovenlysvinduer.
Jf. lokalplan, så skal lejemålet anvendes til pladskrævende detail, dvs. salg af møbler, biler, både, køkkener, byggematerialer eller lign.
Der er masser af p-pladser lige foran ejendommen med 3 timers gratis parkering.
Der gøres opmærksom på, at Kvik flytter til større lokaler i samme ejendom.