I smuk og repræsentativ ejendom udlejes
lejemål på 245 m² til kontor
Lejemålet strækker sig over 3. og 4. sal.
Lejemålet er i alt på 245 m².
Lejemålet er nyistandsat og fremstår indbydende og lyst. Der er fra begge etager udsigt ud over travle Bredgade.
Den repræsentative ejendom har indgang fra Bredgade, igennem den flotte røde hoveddør. Her er der adgang til både en nyetableret elevator samt en trappe som går igennem hele ejendommen. Ejendommens elevator har adgang fra trappen og er forbundet til samtlige etager.
Lejemålet har klinkegulv på størstedelen af arealet samt gulvtæpper for det resterende areal. Selve lejemålet er indrettet med flere kontorer i varierende størrelser.
3. sal er velegnet til kontorer i flere forskellige størrelser. På etagen er der desuden indrettet badefaciliteter.
4. sal er indrettet som et penthouse lejemål og giver en eksklusiv følelse med "New Yorker" inspireret køkken og pejs. Endelig er der egen tagterrasse med udsigt udover begge retninger af Bredgade.