Teglværksgade 27 er beliggende på “det nye Østerbro“, kun et stenkast fra Vibenhus Runddel metro og busforbindelser.
Nærmiljøet byder på flere indkøbsmuligheder og Fælledparken. Her er du ikke langt fra København City og kommer nemt og bekvemt rundt i byen.
Lejemålet byder på i alt 236 kvm. kontor og en kælder på hele 400 kvm. Begge etager er nyistandsatte og fremstår flot i moderne stil. I stuen finder du: ente, 3 mindre kontorlokaler, et stort køkken/kontor alrum og et toilet. I kælderen finder du et stort lokale.
Ejendommen er opført i 1941 og er renoveret med stor respekt for historiske særpræg. Ejendommen er i renoveringsprocessen bragt tilbage til dets oprindelige udtryk med sprossede vinduer og nyt tag.
Ejendommen er opført i 1941 for at huse et andelstrykkeri for De Forenede Danske Brugsforeninger. I 1950’erne lå Disa elektronik på adressen og ved siden af i nr. 31 lå Anthon Berg’s chokolade-, konfekt- og marcipanfabrik og bidrog med en duft af søde sager til nabolaget. I nr. 33 fandt man tidligere et ”Nådleri” og i nr. 35 blikkenslagerværksted Bock & Olsen. I nr. 16 lå Mejeri Esperance v. G. Christensen og i nr. 22 Oversøisk Vin-Import.
Der er valgt en kontrastfyldt designlinje til ejendommen, der har rødder i ejendommens historie, men samtidig tilføjer nyeste trends og design.