Ønsker din virksomhed en god central beliggenhed på en af København prominente boulevarder, så er dette noget for dig!
I historisk og smuk ejendom på en attraktiv adresse i København, midt i byens pulserende liv, udlejes nu flotte lejemål med klassiske og charmerede detaljer.
Ejendommen er opført i 1904 og var allerede dengang en prominent overklasse-ejendom. Den fornemme ejendom har tidligere huset både flere store musiktalenter samt den danske opfinder Valdemar Poulsen. I 1950 flyttede ligeledes IT-giganten IBM ind i ejendommen med tre afdelinger.
Ejendommen har et flot og indbydende indgangsparti og elevator.
Dette lejemål er beliggende i stue med direkte nedgang til kælder, hvor der både er personalerum, køkken og depotrum.
Lejemålet indeholder 4 større og mindre kontor-/møderum, samt et større åbent kontorrum i midten.
Lejemålet er rig på historiske lag, såsom stuklofter med rosetter, originale trægulve samt markante vingedøre, der forbinder de åbne rum.
Lejemålet ligger i en fleksibel ejendom, som både indeholder bolig og erhvervslejemål, og har ledige erhvervslejemål fra 254 – 2.460 m2, og indbyder alle til et behageligt kontormiljø med højt til loftet.
For ansatte og kunder i bil, er der ligeledes gode parkeringsmuligheder i området, både på nabogaderne eller i Industriens Hus, blot 5 minutters gang fra ejendommen. Endvidere er der 15 km. til Københavns Lufthavn eller 20 min. med metro fra Rådhuspladsen.