175 m2 flot kontor i åben planløsning. Direkte udgang til hyggelig terrasse. Charmerende ejendom. Klassisk København.
Lejemålet ligger i Grønnegade 41A. Adgang fra Grønnegade gennem port (med porttelefon) og over hyggelig brostensbelagt og charmerende gård.
Fra opgangen træder du direkte ind i lejemålets storrumskontor, som fremtræder lyst og indbydende. I storrummet er der 4 store vinduer og 1 dør mod gården. I forlængelse af storrummet ligger et stort kontor med 3 vinduer til gården. Lokalet kan oplagt indrettes til 4 arbejdspladser.
Resten af lejemålet består af et mødelokale med udgang til terrassen, samt køkken med køleskab og opvaskemaskine, arkiv/depot og toilet med håndvask. Desuden repos/åbent rum med skabsplads mellem storrum og mødelokale. Tidligere lejere har bl.a. brugt reposen til ’scene’ for shows og events, som man har holdt i lejemålet.
Lejemålet overtages nyistandsat med nymalede hvide vægge og lofter, samt nybehandlet lyst plankegulv og nyrensede mørke tæpper i mødelokale og på repos.
Lejemålet er ledigt til overtagelse.
EJENDOMMEN:
Ejendommen er en klassisk fredet københavnerejendom, opført i 1861. Mod Grønnegade er facaden gråmalet. I gården er huset flot orange med grønne vinduer, der passer flot til gårdens grønne beplantning.
BELIGGENHED OG OMRÅDE:
Grønnegade er en attraktiv handelsgade midt i København. Byens mest trendy forretninger ligger i kvarteret, og kontorlejerne er ofte unge kreative firmaer, som værdsætter er attraktivt beliggenhed i hjertet af København.
Parkering på gaden eller i parkeringshuse. Nærmeste parkeringshuse er hhv. Borgergade, Landgreven og Pilestræde.
Offentlig transport:
Nørreport Station, 900 meter
Kongens Nytorv Metro Station, 400 meter
Gothersgade, budforbindelser, 50 meter
ØKONOMI:
- Årlig leje kr. 330.900 / kr. 27.575 pr. måned / kr. 1.890 pr. m².
- Lejen er inkl. driftsudgifter og ejendomsskatter.
- Lejemålet opvarmes med elektriske paneler, anslået kr. 1.500 pr. måned.
- Lejen tillægges moms.
Kontakt DAL Erhvervsmægler, Cand.jur., SIOR, Ejendomsmægler & Valuar MDE, tlf. 70 300 555 for udlejningsprospekt eller aftale om fremvisning af lejemålet.