Utrolig flotte lokaler med udsigt til Kongens Have og Rosenborg Slot
Lejemålet er beliggende i smuk nyklassicistisk ejendom med flot indgangsparti og sprossede vinduer.
Lejemålet er på ialt 572 m² fordelt på 313 m² i stueetagen og 259 m² i underetagen.
De to etager er forbundet af en indvendig trappe, men har også særskilte adgange udefra.
Lejemålet fremstår i rigtig pæn stand med nymalede vægge og lofter og flotte nyslebne sildebensparketgulve. I stueetagen er gulvene lakerede og i underetagen er gulvene olierede.
Lejemålet er opdelt i adskellige celle- og storrumskontorer, møde- og depotrum m.m.
I underetagen er der indrettet spiserum med større køkken og køkkenfaciliteter. Desuden er der et tekøkken. Teknikrummet på denne etage deles med stueetagen.
I stueetagen er der ligeledes et tekøkken og en „kaffestation“.
På begge etager er flere toiletter og depotrum.
Alt i alt et rigtig flot, lyst og pænt kontorlejemål.
Der er mulighed for at leje op til 3 parkeringspladser i ejendommens gård. Derudover er der betalingsparkering på gaden og flere parkeringshuse tæt på ejendommen.
Endelig er der rimelig kort vej til både Metro, bus, S-tog og regionale forbindelser.
Ejendommen er fredet.