Bo øverst i ejendommen, nyd lyset og stemningen
Det er nu muligt at leje sig ind i én af Østerbros smukkeste ejendomme og blive en del af et fleksibelt flerbrugerkoncept bestående af fælles hall, terrasse, kantine, cykelkælder og omklædningsrum med badefaciliteter.
Hele ejendommen er netop renoveret i respekt for den oprindelige pakhusstil og byder i dag på moderne lejemål med fantastiskelysindfald.
Som gæst i ejendommen bliver du modtaget i den højloftede hall, der netop er renoveret i smart New Yorkerstil, hvorfra der er adgang til lejemålet via den oprindelige elevator, som står i et unikt industrilook. Fra ejendommens hall er der også adgang til den fælles kantine, som med sine imponerende skylights byder på et behageligt lysindfald, der inviterer til ophold uden for spisetiderne.
Fra ejendommens terrasse på 1. sal kan man nyde udsigten til det skønne gårdmiljø, der sammen med terrassen udgør en grøn oase til glæde for alle ejendommens brugere.
Lejemålet er placeret på 4. sal øverst i ejendom med elevatoradgang direkte til døren. Det er muligt at foretage en opdeling i lejemålsenheder på henholdsvis 468 m² og 587 m². Begge lejemål er indrettet som storrumsmiljøer i respekt for den oprindelige æstetik som på et højt niveau er gennemgående for ejendommen.
Ved at lade Landskronagade 64-70 danne de fysiske rammer om din virksomhed, vil dine medarbejdere blive naturligt inspireret af den synlige oprindelige trækonstruktion, hvor massive bjælker sammen med facadens sprossede vinduer giver den unikke stemning, som danner naturligt bro til ejendommens historie som først dampvæveri og sidenhen Radiostation.
Nærområdet omkring Landskronagade er under en yderst positiv udvikling, hvor et stigende lejeniveau har sikret, at den oprindelige bygningsmasse har opnået et markant kvalitetsmæssigt løft. Med blot 5 minutters gang til Metroen på Poul Henningsens Plads og blot 5 minutters gang til S-Tog på Svanemøllen Station, er Landskronagade 64-70 yderst velbeliggende for medarbejdere, der ønsker at anvende det offentlige.
Foretrækkes bilen, er det muligt at leje op til 10 parkeringspladser, hvorfra man kan komme på Lyngby-motorvejen på under fem minutter.