Lejemål med karakter og charme
Den klassiske Christianshavner ejendom fra 1688 fremstår velholdt og indbydende og er beliggende i begyndelsen af Strandgade lige efter Udenrigsministeriets ejendom. Ejendommens forhus, hvori lejemålet er placeret, er fredet.
Den omtalte Inderhavnsbro, der forbinder Holmen og Nyhavn i København, har skabt masser af liv på Strandgade og resten af Christianshavn. Broen forbinder byrummene meget mere og er medvirkende til få minutters gang fra lejemålet til Nytorv. Den centrale placering, gør det let at komme til og fra arbejdspladsen.
Ejendommens kælderetage er udlagt til detail, hvor den ikoniske hælebar på Christianshavn har sin daglige bedrift. Ejendommens øvrige etager i forhuset samt baghuset, er udlagt til beboelse.
I nærområdet kan ejendommens lejere finde hyggelige omgivelser i form af café, restauranter, indkøbsmuligheder samt den charmende kanal der løber langs gaderne.
Strandgade 38 blev opført i 1688 som forhus og et dermed sammenbygget sidehus – begge blev fredet i 1918. Ejendommen kaldes også Gerlings Gård. Strandgade har ikke sit navn med urette, da gaden i det oprindelige Christianshavn vendte ud mod vandet.