Solid andelsforening, fornuftig boligydelse, velindrettet køkken. Mange anvendelsesmuligheder.
Beliggende i et godt lokalområde, hvor folk kender hinanden ligger denne skjulte perle. Fra gaden er der et par trin op i forretningen, som er hyggelig og godt indrettet og har et fint gammel caféloft.. Bagest i forretningen er der en trappe ned til en høj kælder, hvor man bl.a. finder toilet, der også må/kan bruges til gæster, samt et stort stort, lyst og indbydende køkken. Det er særdeles velindrettet og veludstyret, bl.a. med en udsugning med kæmpe kapacitet, to gaskomfurer med i alt 8 blus, separat opvaskestation med hætteopvasker og meget mere.
Der er desuden et fødevaregodkendt lagerlokale.
I opgangen ved siden af er der adgang til et kælderrum på ca.12m2.