Rammerne nærmest opfordrer til at åbne områdets bedste restaurant
Lejemålet er stort og lyst og næste alle de 162 m2 er synlige fra gaden. Selvom der er usædvanligt højt til loftet, så går facadevinduerne næsten op i den fulde loftshøjde. Kombineret med at der også er masser af lysindfald fra gården, så fremstår lokalerne både meget lyse, indbydende og overskuelige.
Fra lejemålet er der direkte adgang til en stor og grøn baggård, som med det rigtige koncept også kunne blive et stort aktiv for restauranten.
Vi har ryddet lokalerne fra alt overflødigt. Det gør, at de fremstår helt råt, så vi i samarbejde kan få dem skræddersyet til lige præcis dit koncept. Det store, overskuelige lokale gør det velegnet til en indretning, hvor den enkelte medarbejder, uanset sin placering i lokalet, nemt kan overskue hele restauranten.
Bygningen ligger i den del af Vesterbrogade, hvor man kan mærke, at den tidligere grænse mellem at bo på Frederiksberg og Vesterbro næsten er udvisket. Samtidig med at området har udviklet sig til et attraktivt boligområde, så er både erhvervslivet og kulturlivet blomstret op. I umiddelbar nærhed ligger både teatret og kulturinstitutionen Sorte Hest, højt profilerede forretninger som Designer-zoo samt flere restauranter, blomster- og specialbutikker med et højt kvalitetsniveau.
Gaden er med brede fortov, som er adskilt fra biltrafikken med både cykelsti og en kombination af nyplantede platantræer og parkeringslommer. Der er kun syv minutters gang til den nye metro station på Frederiksbergs Allé.