Lejemålet i Grønnegade 16 ligger i hjertet af København, med mange butikker, caféer, vinbarer, restauranter og lignende.
Lejemålet vil egne sig fortræffeligt til en charmerende forretning med ure, smykker, optik, tøj, sko, tasker, lingeri, kunst, vin, kosmetik, eller andre varer, der passer godt til stedet.
Der kan også være take away, café, vinbar etc.
På den ene side ligger butikken Rue Verte, som går videre om i Ny Østergade, og på den anden side ligger den italienske restaurant La Vecchia Signora.
Trollbeads og Bertoni ligger lige overfor, og Wood Wood, Suitsupply, og Christian Louboutin er genboer i Grønnegade.
Lige rundt om Rue Verte kommer Ny Østergade, som har Lagkagehuset på hjørnet tæt ved, samt en perlerække af high end butikker og restauranter.
Lejemålet har store udstillingsvinduer mod gaden, og få trin ned til indgangen, hvorefter man kommer ind i butikken via underetagen.
I butikken i underetagen er der betongulv, hvide lofter med synlige bjælker, spindeltrappe til den høje stueetage, samt et lille tekøkken.
I den høje stueetage, hvor der er malede trægulve, er der butik, toilet og mulighed for prøverum
Lejemålet overtages nymalet på lofter og vægge, samt på trægulv i stueplan.
Det skal aftales nærmere mellem ny lejer og udlejer, hvordan lejemålet skal istandsættes og ombygges, hvis der er tale om café, take away og lignende, herunder også med hensyn til udvalgte lejevilkår.
Kontakt os helt uforpligtende og få en god snak om butikken eller for at aftale et møde i lejemålet, så du selv kan se de hyggelige rammer, gå en tur i området og i det hele taget mærke den gode stemning!