Din nye butik i København K
Velkommen i Løngangstræde 20. Her kan du komme til at åbne din nye butik, i et driftigt og historisk kvarter, lige i hjertet af København. Her får du et åbent butikslokale med store facadepartier og højt til loftet, hvilket giver gode muligheder for udnyttelse af rummeter og indretning i højden. Butikken istandsættes desuden med henblik på dine ønsker og du er med inde over beslutninger om gulvbeklædning, lofter samt køkken i baglokalet. I kælderen er der i øvrigt mulighed for at leje ekstra opbevaringsplads. Vi hjælper gerne på vej med indretningsforslag, så det hele kommer til at passe til dine nøjagtige ønsker og behov. I løbet af 2023 etableres et fint gårdmiljø med grønne omgivelser. Når sulten kommer snigende, så kan I tilkøbe og nyde en lækker frokost i Meyers Bistro lige her i ejendommen. Vi glæder os til at byde dig velkommen.