Bydelsudvikling - Bryggens Bastion
BRYGGENS BASTION
Butikslejemålene er en del af de nyopførte ejendomme i Bryggens Bastion. Bygningerne er tegnet af Arkitema Architects. Der udbydes 3 lejemål hhv. 68, 91 og 130 m². Lejemålene leveres nyistandsatte med eget toilet og trinette. Endelig gulvbelægning efter aftale mellem lejer og udlejer.
Udlejer lægger vægt på kvalitet og kreative koncepter med synergi mellem de forskellige øvrige kommende butikslejemål, således at der opnås et attraktivt butiksmiljø og spændende udbud for områdets beboere og brugere.
Lejemålene i bygning J ligger ud til Amagerfælledvej med “Sportspladsen” i baggrunden. Gode udstillingsvinduer og markant facade.
BELIGGENHEDEN
Bryggens Bastion er beliggende i et af de nye byudviklingsområder på Amager – nærmere som forbindelsesled mellem det traditionelle Amager og Islands Brygge og ikke langt fra Christmas Møllers Plads. Projektet er udviklet med afsæt i ønsket om et lokalområde, der indbyder til ophold og aktiviteter bl.a. med 5 byrum integreret – “Fortidsmindet”, “Torvet”, “Skoven”, “Vandpladsen” og “Sportspladsen” – se også prospektet. Der er lagt vægt på mange grønne områder og beplantning for at skabe plads til at trække frisk luft og nyde solen i rolige omgivelser, men også til at understøtte de aktive byrum for både beboere og besøgende. Tredje Natur står bag det “grønne strøg”.
• Nyt lokalområde med spændende boliger og Rema 1000 som dagligvareudbyder
• Beliggende ved trafikkryds mellem Njalsgade, Amagerfælledvej og Sundholmsvej
• Spændende alternativ til f.eks. Amagerbrogade og Islands Brygge
• En grøn oase med opholds– og aktivitetsmuligheder