Mange anvendelsesmuligheder
* Attraktiv gade centralt på Østerbro
* Mulighed for varmt køkken
* Samlet erhvervsareal 113 m²
* Afståelsessum kr. 250.000
Lejemålet
Lejemålet er beliggende på Nordre Frihavnsgade centralt på Østerbro, og har et samlet areal på 113 m². Lejemålet har tidligere været lejet af det succesfulde SMAG, og er derfor velkendt i gade og på Østerbro.
Lejemålet er indrettet med et kundeområde og disk forrest i forretningen. Bevæger man sig videre ind i lejemålet gennem saloondøren træder man ind i køkkenet, hvor der er etableret udsugning. Bagerst i lejemålet finder man et toilet samt 3 opbevaringsrum. Erhvervslejemålet fremstår i fin stand, og kan overtages efter aftale.
Beliggenhed
Området ved Nordre Frihavnsgade har udviklet sig til at være en af de mest velbesøgt forretningsgade med mange butikker, mindre caféer og anerkendte restauranter. Gaden støder på Østerbrogade, hvor man blandet andet har Trianglen, der dagligt er omgivet af både gående, cyklende og kørende trafik. Få hundrede meter fra adressen har du nem adgang til offentlig transport i form af bus og metro fra Trinanglen Metrostation.
Muligheder
Der er mulighed for anvendelse til varmt køkken, idet der er etableret udsugning i lejemålet. Dette skal dog godkendes af udlejer før anvendelse.