Virkelig spændende lejemål med mange muligheder for både produktion, salg og administration - med bedste beliggenhed i Kødbyen.
St.tv. har senest været anvendt til kold fødevareproduktion og udbydes alene til samme formål.
Der er et meget stort vinduesparti til Flæsketorvet samt 2 indgange. Man træder direkte ind i 2 sammenhængende produktionslokaler, dertil 1 stort kølerum og 3 mindre kølerum og et baglokale/modtagerum med udgang til gaden(Slagtehusgade).
Det er flisebelagt, og det fremstår i almindelig slidt stand. Bliver etableret et toilet.
St.th. har senest været anvendt til fødevareproduktion og butikssalg og udbydes alene til samme formål.
Der er et meget stort vinduesparti til Flæsketorvet og 2 indgangsdøre. Man træder ind i et meget stort rum, der er opdelt med halvvæg i to, hvor der kan ske fødevareproduktion og salg. Der fra er der et mindre lagerrum med udgang til bagtrappen, toilet med håndvask, mindre kølerum og kontor/teknikrum.
2. sal har senest været anvendt til kold fødevareproduktion og kontor og udbydes alene til samme formål.
Lejemålet har indgang med fordelingsgang. Der er vareelevator, flere toiletter og baderum, omklædningsrum, personalekøkken med adgang til spiserum. I produktionsdelen der vender både til Slagtehusgade og Flæsketorvet er der flere produktionsrum af forskellig størrelse og nogle med køl, flere kølerum og arbejdsrum.
I kontordelen, som vender mod Flæsketorvet, er der 4 kontorer og et enkelt stort flerbru-gerkontor.