Kontorlejemål velegnet til klinik-formål
Den 30.000 m² store ejendom har i 2019 gennemgået en omfattende ombygning og totalrenovering, som har givet et stort løft til hele kvarteret.
Ejendommen er mere end den blotte bygning. Der er et hotel med 334 værelser, men også et kulturhistorisk hus, der i årtier har samlet folk fra nær og fjern.
Salene har emmet af liv fra besøgende og har gennem årene været vært for mange rejsende, huset store internationale konferencer og haft besøg af store kunstnere og musikere, som har optrådt i Falkoner Salen.
Det store atrium er overdækket med et glastag, og er karakteristisk for ejendommen i dag, hvor særligt Green Room Restaurant & Bar nyder godt af lyset fra oven.
Fra Falkoner Allé 7 er der adgang til ejendommens kontorfløj, hvor der udover kontorer, er tandlæge klinik og andre publikumsorienterede erhverv. Det er også på dette hjørne, at B&O har deres butik på Frederiksberg.
Der er et rigt byliv omkring Gammel Kongevej, Pile Allé, Frederiksberg Centret og Frederiksberg Have med specialforretninger, spisesteder og kendte brands.
Lejemålet er indrettet med reception og velkomstområde. Ud til Howitzvej er der etableret 6 kontorer i forskellige størrelser.
Kontorerne kan benyttes til enkeltmandskontorer med egen mødefacilitet eller man kan etablere mellem 2 og 4 arbejdspladser i kontorerne.
Der er tillige etableret 2 møderum langs gangen, som ikke har direkte dagslys.
Lejemålet har nyistandsat toiletkerner og et nyere tekøkken.
Til lejemålet er tillige tilknyttet et eksternt rum, der ikke ligger i direkte forbindelse med de øvrige kontorer. Dette rum har været anvendt til eksternt møderum.
Lejemålet har grå vinylgulve og hvide systemlofter med indbygget grundbelysning.
Som lejer i ejendommen er det muligt, at leje 5 parkeringspladser i ejendommens p-kælder.
Der er elevator direkte til lejemålet via et pænt ankomstområde.