Lejemålet er beliggende på Hjørnet af Peter Bangs Vej og Emil Slomannsvej og beboes i dag af Danske Banks filial, der har 204 m² i stueplan, indrettet med et ankomstområde med en receptionsdisk og enkelte møderum med glasvægge i siderne og et stort åbent rum med en god loftshøjde.
I hjørnet af stueplan er der en præsentabel nedgang til kælder, der rummer et areal på i alt 212 m², der er indrettet med en bankboks, omklædningsfaciliteter, serverrum og det øvrige areal blandt andet til ventilationsanlæg.
Fra lejemålets stueplan kan man via en vindeltrappe, eller alternativt fra Emil Slomannsvej få adgang til lejemålets 1. sal, der er indrettet med et rummeligt køkken, pæne toiletfaciliteter og en blanding af storrumsmiljø og mindre mødelokaler, der også fint vil kunne benyttes til kontor.
Lejemålet udbydes samlet eller opdelt i flere enheder, der vil kunne give mening; 1. sal som et særskilt lejemål og stueetage og kælder som et separat lejemål. Stueetagen kan fortsat have anvendelse som liberalt erhverv eller ændret anvendelse til publikumsorienteret serviceerhverv, så som detail, restauration, klinikker med mere.
Placeringen på Peter Bangs Vej er på den centrale og aktive del af handelsgaden, for så vidt angår mange forbipasserende, velbesøgte nabolejemål, handelsmuligheder og offentlig transport.
Logistikken ind og ud af byen er også meget let, og der er meget kort til motorvejen.