Præsentabel og præmieret ejendom tilbagetrukket fra Allégade
Indbydende lejemål til kontor, klinik, studie, showroom m.m. og fantastisk beliggenhed i hjertet af Frederiksberg med alt indenfor gå-afstand.
1. sal er den største etage på i alt 312 m2 omkrandser den solrige og private gårdhave i midten og har dertil en uopvarmet glasudestue som kan anvendes det meste af året. Det største lokale er helt åbent, med adgang direkte fra den runde hovedtrappe og har store vinduespartier og altan mod gaden. I den ene side efter køkkenet er der p.t. flere separate lokaler / kontorer med lette skillevægge, der let kan nedlægges og åbnes op til ét stort. Dertil er der endnu et stort lokale med eget toilet og bad, i tillæg til yderligere to nyere badeværelser. Et helt igennem indbydende lejemål med altan mod vejen, egen flagstang og mange anvendelsesmuligheder.
4. sal - Eksklusivt kontor, kantine, klinik m.v. på 157 m2 med 3 franske altaner mod gaden, samt privat tagterrasse på gården og Frederiksberg Have. Lejemålet har et lyst epoxy-gulv og hvide overflader, samt lette skrå- og skillevægge, der kan ændres eller helt fjernes. Sporadisk overnatning er desuden tilladt, men ikke registrering af privatadresse.
Stuen th. – Showroom / atelier / butik m.m. I stueplan til højre for hovedindgangen er indrettet et 100 m2 showroom/butikslejemål, der kan overtages fra nuværende lejer. Her er adgang direkte fra gaden og via opgangen. Stueplan – Mødelokale / mindre kontor m.m.
Stuen tv. - Klassisk mødelokale / mindre kontor med lysekrone, vægge beklædt med træpaneler, franske dobbeltdøre med facetslebet glas m.v. Lokalet kan fungere både selvstændigt, med adgang til fælles toilet, og som supplement til de øvrige lejemål.
Øverst oppe på 5. sal/taget er der elevator til en fantastisk tagterrasse med udsigt over Frederiksberg og den bagvedliggende have. I de nederste etager er for nylig etableret et nyt yoga-center med tilhørende omklædning.
Lejevilkår:
4. sal – Kontor / klinik m.v. - kr. 1.935 pr. m2 / kr. 25.316 pr. md. ex. drift/forbrug
1. sal – Kontor / klinik / showroom m.v. - kr. 1.635 pr. m2 / kr. 42.510 pr. md. ex. drift/forbrug
Stuen th. - Showroom / atelier / studio / butik - kr. 2.475 pr. m2 / kr. 20.625 pr. md. ex. drift/forbrug
Stuen tv. - Mødelokale / kontor - efter aftale
Lejemålene i ejendommen kan kombineres og evt. opdeles på forskellig vis. Kontakt os gerne for yderligere oplysninger eller endnu bedre - en besigtigelse - da lejemål som disse skal opleves.