Regulær lager-/værkstedshal i yderst god stand på i alt ca. 450 m², beliggende i Svendborgs østlige erhvervsområde.
Der er tale om en uopvarmet hal, som dog er fornuftigt isoleret. Mulighed for opsætning af varmepumpe til opvarmning, såfremt en lejer ønsker dette. Investeringen vil blive reguleret over lejen på fornuftige vilkår, afhængig af lejekontraktens varighed.
Hallen har el-hejseport med en bredde på ca. 5,80 meter, og ca. 5,40 meter i frihøjde. Der er adgangsdør ved porten, som er sikret med kodelås. Der er frihøjde til spærkonstruktionen på 7,90 meter i midten af hallen og ca. 4,80 meter langs væg.
Der er forberedt mindre lokale med toilet, og pæn flisebeklædning på væggen. Der mangler sidste finish omkring bruser i dette rum.
Der er almindelig belysning via lysstofrør i armaturer samt ovenlyskasser, hvilket giver godt lysindfald i lejemålet.
Der er mulighed for ca. 200 m² oplagringsplads udenfor hallen, og gode belægningsforhold for tung transport.
Lejemålet er et fremlejemål.