Butikslejemål - god beliggenhed
Med god beliggenhed på Kongensgade (en af Odenses hovedgågader) udbydes mindre butikslejemål.
Ejendommen er placeret i midten af Kongensgade, hvor de nærmeste nabobutikker er Eydes, Brød, Normal og Imerco m.fl.
På bagsiden af ejendommen ligger nyere parkeringskælder med nedkørsel fra Grønnegade.
Lejemålet er med god nyere glasfacade mod Kongensgade og indeholder butikslokale mod gågade og via kort gang er der adgang til baglokaler i ca. samme størrelse, hvorfra der er direkte adgang til bagsiden af ejendommen (mod Grønnegade).
Butikken er indrettet med træ på vægge og lofter, men kan istandsættes efter nærmere aftale med udlejer.
Der er adgang til toilet udenfor lejemålet.