Tæt på dagligdagens faciliteter og alligevel midt i naturen
En god ejendom med gode anvendelsesmuligheder, hvor I kan sætte jeres eget præg på de fremtidige rammer. Ejendommen er skønt beliggende på en stor grund, tilbagetrukket fra vejen, ikke langt fra dagligdagens faciliteter og med gode tilkørselsforhold til motorvej etc.
Stuehuset er opført i 1992 og er opført med røde mursten samt tegltag. Huset er i 2 plan med delvist udnytte 1. sal. Der er desuden 22 m² indbygget garage. Stuehuset ligger højt på matriklen med udsigt over marker og ådal.
Her er meget kort afstand til centrum med indkøbsmuligheder, skole og børnepasningsmuligheder.
Afstanden til Herning er fx under 20 minutter og Vejle kan nåes på cirka en halv time.
På matriklen forefindes flere udbygninger af ældre dato, hvor alle fremstår mere eller mindre saneringsmodne.
Mat. Nr 7b: grundstørrelse 5.975 m² hvorpå der blandt andet er beliggende et stuehus med et samlet areal på 235 m². Bygningen er opført i 1992 og fremstår i original stand.
Mat. Nr 1øn samt 7db er 2 matrikler med et samlet areal på 29.959 m². Matrikler ligger i en flot ådal i sammenhæng med matrikelnummer 7b.
De anførte årstal og arealer m.v. er iflg. BBR-meddelelse, hvorfor der ikke indeståes for rigtigheden af disse.