Naturskønne omgivelser med masser af muligheder
Med en synlig beliggenhed lige ved rundkørslen Skjernvej/Hovedgaden i Skarrild, ligger denne velholdte blandede bolig- og erhvervsejendom.
Her har den nye ejer mulighed for at supplere livet i privatboligen og de naturskønne omgivelser, med en lejeindtægten fra erhvervsdelen, der er lejet ud og drives som købmandsforretning via den nuværende forpagtningsaftale.
Erhvervsejendommen:
Erhvervsejendommen har i mange år været indrettet som købmandsbutik, og er i dag forpagtet ud til Skarrild Købmand A/S, der er en del af Dragrofa-kæden indeholdene traditionel købmandsforretning med tilhørende "postbutik", ejet af en del af de lokale borgere.
Købmandsbutikken består i dag af et samlet areal på 428 m², hvoraf de 284 m² er butikslokale, 16 m² kontorlokale og et lager på 128 m². Herudover rummer erhvervsdelen et mindre kælderrum på ca. 70 m².
Bolig:
I tilknytning til erhvervsejendommen medfølger en samlet beboelse på hele 170 m², der overordnet set fremtræder meget velholdt og med en god planløsning, tilpasset mulighederne for at få adgang til den skønne vestjyske natur, der ligger lige udenfor døren.
Boligen er indrettet med en dejlig lys opholdsstue med vestvendte vinduer og udgang til overdækket terrasse. Lyst spisestue samt dejligt åbent køkken/alrum med tidssvarende inventar i lyse materialer, klinkegulv og ovenlys vinduer og loft til kip. Lyst og velholdt badeværelse med tidssvarende inventar i lyse materialer. Herudover indeholder stueplans-afdelingen et soveværelse, to værelser samt et stort kontor. Fra køkken/alrum er der trappe til den store gode tørre kælder på ca. 150 m², der er p.t. er udnyttet med fyrrum, gæstetoilet, to dispositionsrum samt særskilt badeværelse med toilet, badekar og bidet. Der er fra kælderen direkte udgang til det dejlige terrasseareal samt den store sydvestvendte have. I centrum af ejendommen ligger den skønne atriumgård, som er indrettet med udekøkken og grill- og afslapningsområde, og som nuværende ejer sætter speciel stor pris på i dagligdagen.
I tilknytning til boligen hører en stor 75 m² garage med indbygget depotrum m/plads til havetraktor samt et særskilt redskabsrum samt et velholdt flisebelagt terrasseareal, der er en del af den store velholdte grund.
Grunden:
Til ejendommen hører et grund på 2.224 m² beliggende ned mod Skjern Å Nørrekanal samt en grund med et grusbelagt parkeringsareal på 552 m², i alt 2.776 m².
P-Pladser:
Gode parkeringsforhold ved butikken og på det grusbelagte parkeringsareal mod nord.
Område:
Skarrild er en hyggelig landsby i Midtjylland med ca. 300 indbyggere, beliggende i det naturskønne område omkring Skjern Ådal ca. 20 km. syd for Herning. Lokalsamfundet i Skarrild er i fortsat udvikling, og rummer udover den lokale købmandsbutik bl.a. kommuneskole med 7-klassetrin samt daginstitution med integreret vuggestue, børnehave og fritidshjem. Herudover har byen en aktiv Borgerforening, der arbejder for byens udvikling og initiativer, der skal være med til at understøtte udviklingen i byen.
Herudover har landsbyen indgået et samarbejde med 8 øvrige Borgerforeninger i den sydlige del af Herning Kommune (Arnborg, Fasterholt, Høgild, Karstoft, Kollund, Kølkær, Sandet, Skarrild og Stakroge), for at stå sammen omkring udvikling af landsbyerne i kommunens sydlige del.