SENEST SET
FAVORITTER

Skjoldenæsvej 101, 4174 Jystrup Midtsj

Golf Resort, nær Ringsted

24.950.000,-
Pris i kr.
SE HOS MÆGLER
Telefon +45 58 50 XX XX Se nummer
E-mail xx@nordicals.dk Se e-mail
Mægler Bliv kontaktet
Jeg accepterer hermed, at mægler/udbyder af dette emne kan kontakte mig pr. e-mail og telefon og samtidig accepterer jeg at Ejendomstorvet.dk sender mig e-mails med lignende emner i området helt uforpligtende.
Jeg accepterer ovenstående betingelser
KONTAKT MÆGLER
GEM TIL SENERE
Luk
Sagsnummer: 1117065Type : Andre typer

En af Danmarks største golfanlæg

Ubetinget et af de bedste GOLF Resorts i Skandinavien, udbydes nu til salg til en fantasipris, som udgør en brøkdel af hvad omkostningerne til dette smukke, veletablerede og velholdte GOLF Resort har kostet at etablere. Dels køb af jord samt tilvirkning af denne, med et totalt jordtilliggende på 147 ha, overtagelse af og etablering af det samlede GOLF center.

DET FÅR DU FOR PENGENE:
* Et af Danmarks største GOLF anlæg - totalt mere end 147 ha
* 2 smukke 18 hullers GOLF baner - henholdsvis OLD COURSE samt ROBERT TRENT JONES Jr. Mesterskabsbane
* 9 hullers par 3 bane
* Klubhus i 3 etager med alle nødvendig faciliteter i alt 1.644 m2
* Driving range med Akademi faciliteter for undervisning, ophold, bad, toilet m.v.
* Maskinhal på 1.184 m2 indeholdende de nødvendige maskiner for drift af centerets baner
* Beliggenhed midt på Sjælland 10 km. fra E20 og ½ times kørsel fra København / Københavns Lufthavn

Resortet har et totalt areal på mere end 147 ha, hvilket inkluderer banerne, arealerne omkring klubhus, skovområder, åbne arealer og flere søer med vandløb. Alt dette er med til at give en unik og fantastisk naturoplevelse.

36 huller der inkluderer Old Course med 18 huller samt Robert Trent Jones Jr. Mesterskabsbane med 18 huller. Herudover forefindes en komplet 9-hullers par 3 bane. Driving range med to udendørs udslagsområder henholdsvis måtter og græs samt også indeholdende Akademifaciliteter i forbindelse med driving rangen, herunder værksted, kontor, opholdsstue, bad/toilet to indendørs udslagssteder for undervisning og fitting. Banerne består herudover af to putting greens, indspilsområder, bunker træning mv.

Beliggende i et af de smukkeste landskaber i Danmark, blev Skjoldenæsholm Gods bygget i 1622. Godset og hovedbygningen har været i den samme families eje i mange generationer, og for 25 år siden etablerede ejeren en 18 hullers golfbane. Golfbanen var en fantastisk succes, og for godt 10 år siden blev den berømte golfbanearkitekt Robert Trent Jones Jr., bedt om at designe og anlægge en sand 18 hullers mesterskabsbane, af høj standard og kvalitet. Skjoldenæsholm Golf Resort er et af tre mest attraktive Golf Resorts i Danmark, og banerne er meget populære blandt både danske og internationale golfspillere.
Resortet har efterfølgende skiftet ejere og nuværende ejerkreds har af forskellige årsager valgt at afhænde Resortet for dels at give nye kræfter mulighed for at drifte dette samt skabe en ny klub omkring centeret. Alle hidtidige aftaler er opsagte hvilket vil give en ny ejer/ejerkreds mulighed for at starte på nye og friske vilkår, samt udvide aktiviteterne omkring Resortet med egne aktiviteter.
I forbindelse med erhvervelse af Resortet vil der skulle lavet ny varmeaftale med Skjoldenæsholm Gods idet denne aftale med godset er opsagt. Endvidere skal der indgås ny aftale med godset om leje af den hidtil anvendte værkstedsbygning, lejeaftalen er ligeledes opsagt.

Basis indkomst blev i sidste kendte regnskabsår genereret af medlemmerne tilknyttet golfklubben, samt et stort antal af greenfee gæster, hvor greenfee gæsterne lagde ca. 1,9 mio. heraf ca. 1,1 mio. fra Robert Trens Jones banen. Restaurations- og selskabslokaler har været bortforpagtet.

NÆRMERE BESKRIVELSE:

Robert Trent Jones Jr. Mesterskabsbane - International bane på Skjoldenæsholm

Robert Trent Jones Jr. Course er en international mesterskabsbane, designet af den berømte og anerkendte bane-arkitekt Robert Trent Jones Jr. Designet og opført som 18 hullers bane i hans helt eget personlige stil, hvormed han har formået at skabe en bane der kræver både styrke, teknisk dygtighed og taktiske evner.

Old Course - Natur perlen på Skjoldenæsholm

Old Course er lokaliseret i det bølgende morænelandskab som kendetegner området omkring Skjoldenæsholm, og banen er omgivet at smukke søer og skovbryn. 18 hullers banen ligger perfekt i den smukke natur, hvilket gør den både anderledes og unik. Der er både smalle og brede fairways og greens der er placeret både oppe på bakkerne, og for foden af disse. Derfor giver Old Course mulighed for at udfordre golfspillerens kunnen, og samtidigt gives en afslappet stemning i naturen, til en perfekt runde golf.

9 hullers par 3 bane

I forbindelse med resortet forefindes endvidere komplet 9 hullers par-3 bane, velegnet som begynderbane for nye medlemmer, den trænede golfspiller som gerne vil forbedre sit indspil, samt til firmaarrangementer mv .

Klubhuset er bygget i typisk landstil. Det indeholder alle tænkelige faciliteter, og i gedigen kvalitet. Der er en fuld udstyret restaurant med bar og et flot restaurationslokale til langt over 100 personer. I tilknytning til restauranter er der ligeledes et stort selvstændigt selskabslokale, hvilke kan bruges såvel til firmaarrangementer som private fester.
Udover dette, indeholder klubhuset også en golfshop, omklædningsfaciliteter med bad, stort rum med stålgitter skabe til opbevaring af golfudstyr, sauna, udendørs terrasser med store parasoller, kontorlokaler, konferencerum, teknikrum og receptionsområde.

Driving Range
Driving rangen på Skjoldenæsholm Golf Resort er med udslagssted i begge ender. Et med måtter og et med græs. Akademibygning med værksted, kontor, opholdsstue, bad/toilet og to indendørs udslagssteder for undervisning og fitting. Der er to putting greens, indspilsområder, bunkertræning mv.

Til resortet hører endvidere separat matrikuleret og naturskønt beliggende skovvilla på 161 m2 med mulighed for egen beboelse/udlejning, samt forskellige mindre bygningsenheder, eks. toiletbygninger på banerne, mindre garagefaciliteter mv.

Ejendommen indeholder tilstødende skovareal, hvorfor Golf Resortet kan udvides og bruges til andre aktiviteter, eksempelvis større festlige arrangementer, runde fødselsdage, konfirmation, bryllupper m.v. Det er ligeledes tilladt at bruge området til jagt og andre naturrelaterede aktiviteter.

Det skal specielt bemærkes, at Resortet med ovenfor anførte faciliteter kan erhverves ved overtagelse af aktiekapitalen i de selskab som blev etableret til formålet, Skjoldenæsholm Golfcenter A/S, cvr.nr. 3538 0337. Selskabet handles med et ikke ubetydeligt skattemæssigt underskud på kr. 13 mio. Køber skal i den forbindelse påregne omkostninger til egen revisor / advokat. De under punkt 6.3 anførte omkostninger skal alene afholdes, såfremt Resortet handles ud af nuværende ejerskab.

For yderligere information, kontakt venligst Nordicals Sjælland P/S, Ebbe Larsen ebl@nordicals.dk tlf. 2371 9095.

Forslag til anvendelse

Restauranter
Bar
Revisor
Undervisning
Værksted
+Mere

Økonomi

Pris i kr.
24.950.000,-
Årlige driftsudgifter kr.
380.230,-
Årlige driftsudgifter pr. m² kr.
111,-
+Mere

Lokalet

Etage areal
3415 m²
Sekundært areal
0 m²
Grund areal
1478570 m²

Faciliteter

Bad
Toilet
Omklædningsfaciliteter
Opholdsstue
Receptionsområde
Sauna
Selskabslokale
Bad
Værksted
+Mere

Teknik

Teknikrum

SAMME PRISLEJE

Søg på flere
 
 
 
 
   
 
 
 
 
   
 
 
 
 
   
 
 
 
 
   
FREMHÆVET
   
 
 
 
   
   
 
 
 
   
   
 
 
 
   
   
 
 
 
   

SAGER FRA OVER 200 ERHVERVSMÆGLERE

Alle vores mæglere
NY APP - Optimér din søgning
Få straks notifikationer
Søg i dit nærområde med ét klik
Gem ejendomme og lokaler
NEJ TAK
JA TAK
DOWNLOAD
NEJ TAK