SENEST SET
FAVORITTER

Kæhlersbakken 5, 4700 Næstved

Historisk og velkendt ejendom i Næstved

25.000.000,-
Pris i kr.
SE HOS MÆGLER
Telefon +45 5950 XX XX Se nummer
E-mail xx@nordicals.dk Se e-mail
Mægler Bliv kontaktet
Jeg accepterer hermed, at mægler/udbyder af dette emne kan kontakte mig pr. e-mail og telefon og samtidig accepterer jeg at Ejendomstorvet.dk sender mig e-mails med lignende emner i området helt uforpligtende.
Jeg accepterer ovenstående betingelser
KONTAKT MÆGLER
GEM TIL SENERE
Luk
Sagsnummer: 11521159Type : Kontor

Historisk ejendom i Næstved istandsat i sjældent set høj klasse

Historien taler for sig selv i de gamle bygninger på Kählersbakken, hvor netop Kähler i hundrede år har haft produktion og keramisk værksted, og senere hovedsæde. Ejendommen, som i dag fremstår med flere flotte kunstneriske udsmykninger, overtages med kun en enkelt midlertidig lejer.

Ejendommens nuværende ejer, der erhvervede den i 2014, besluttede at renovere ejendommen, som på daværende tidspunkt var misligholdt. Ejendommen skulle huse det moderne Kähler, med udstilling, museum, kontorer mv. Ejeren har gjort en dyd ud af, at genskabe og bibeholde reminiscenser af historien i ejendommen. Den er gennemgribende moderniseret fra enden til anden, og fremstår total renoveret.

Udvendigt imponerer ejendommen med sit imposante udtryk med flotte udsmykninger, som er bibeholdt og renoveret fra da bygningen blev opført i år 1900. Trods den gamle stil er ejendommens vinduer og tag udskiftet, og der er ekstra isoleret, hvilket også ses på energimærket, som meget atypisk for en bygning af denne alder, er A og B. Ejer modtog Næstved Kommunes Bevaringspris 2018 for yderst vel gennemført restaurering og transformation af de gamle bygninger til kontor og butik.

Der er i alt 3 sammenhængende bygninger på grunden (se luftfoto s. 26) med indvendig adgang mellem alle 3. Fra hovedindgangen er der adgang til bygning 1, som er den største, den er opført i år 1900, og indeholder 1.247m² i 2 plan samt 216m² god, brugbar og flot kælder. Der er tidligere udstilling/butik i denne del af ejendommen, gulvet er belagt med flotte brede planker, og der er højt til loftet. Taget er fladt og belagt med tagpap.

Bygning 2 er på i alt 373 i 3 etager, samt 59m² kælder, der tilgås fra bygning 1. Der har tidligere været en boligenhed i øverste etage af denne ejendom. Bygningen indeholder flere mindre rum og dermed god mulighed for opdeling i mindre enheder.

Sidste bygning er indrettet i to etager, og udgør 671m², heraf 237m² kælder. Kælderen har direkte adgang fra gården med rampe og port, og er særdeles velegnet til opbevaring/lager. Førstesalen har loft til kip med rytterlys, hvilket giver et utroligt åbent og lyst lokale. Der er indrettet mødelokaler i glas for at bibeholde det gode lysindfald.

Nykredit lejer hele bygning 2 samt en del af bygning 1. Deres årlige lejeindtægt udgør kr. 629.482 for i alt 700m² samt 115m² kælder. Huslejen svarer til kr. 833 pr. m² i gennemsnit ekskl. kælder

En oplagt mulighed for at erhverve sit eget firmadomicil, men der er ligeledes gode muligheder i at benytte den som investeringsejendom, da der nemt vil kunne laves mindre enheder, eller endda kontorhotel i ejendommen. Beliggenheden er optimal i nærheden af centrum og i gåafstand til stationen. Til ejendommen hører 16 parkeringspladser og grønne udenomsarealer.

Forslag til anvendelse

Hovedsæde
Kontorer

Økonomi

Pris i kr.
25.000.000,-
Årlige lejeindtægt kr.
1.696.282,-
Pris pr. m² kr.
10.912,-
Årlige lejeindtægt pr. m² kr.
740,-
Årlige driftsudgifter kr.
281.434,-
Årlige driftsudgifter pr. m² kr.
123,-

Lokalet

Etage areal
2291 m²
Sekundært areal
0 m²
Grund areal
3121 m²

Faciliteter

Kælder
Rampe
Parkeringsplads
Port
Lager
Kontor

MARKEDSINDEX

VEST- OG SYDSJÆLLAND / Kontor / - Nov2021

SAMME PRISLEJE

Søg på flere
 
 
 
 
   
 
 
 
 
   
 
 
 
 
   
 
 
 
 
   
FREMHÆVET
   
 
 
 
   
   
 
 
 
   
   
 
 
 
   
   
 
 
 
   

SAGER FRA OVER 200 ERHVERVSMÆGLERE

Alle vores mæglere