Sjælden, særpræget ejendom med mange muligheder
Ejerlejlighed, som er en del af en ejerforening med i alt 3 enheder, hvoraf de 2 øvrige er boliger, hvilke tillige kan erhverves.
Bygningen, som oprindeligt har været anvendt til kirke, er markant og fremtræder i rå murstensfacade, med skifereternittag.
Indvendigt udgøres ejendommen af et kirkerum med de oprindelige plankegulve samt tilhørende toiletfaciliteter.
Endvidere bryggers, som fremtræder istandsat, og evt. kan tænkes omdannet til køkkenformål eller lignende.
Ejendommen byder på en række anvendelsesmuligheder - eksempelvis kulturelle formål, showroom / udstilling, selskabslokale eller søges omdannet til boligformål.