Mulighed for boligudvikling
• To grundstykker på hhv. 2.431 m² og 3.000 m²
• Grundstykkerne sælges samlet eller separat
• Idyllisk beliggenhed i det naturskønne Gislinge
• Gode muligheder for udvikling af boligprojekt
• Tæt på transport, skole og indkøb m.v.
Tværvej 4 er beliggende i Gislinge, som er en del af Holbæk Kommune. Matriklen indeholder et grundstykke på henholdsvis 2.431 m² (grundstykke 1) og ca. 3.000 m² (grundstykke 2), som skal udstykkes fra hovedejendommen. Der har været landmåler på ejendommen og rids til udstykning ligger klar. Der er mulighed for, at de to grundstykker kan sælges både samlet eller hver for sig.
Der er hermed mulighed for at opføre en projektejendom på ét eller to grundstykker i den hyggelige by Gislinge. Der er ikke lokalplan på grundstykkerne, men beliggenheden gør området ideelt til opførelse af bolig.
Gislinge er en lille stationsby på Nordvestsjælland med ca. 1.600 indbyggere, beliggende i Gislinge Sogn ca. 12 kilometer vest for Holbæk. Byen ligger i Holbæk Kommune og tilhører Region Sjælland.
I byen findes en skole, SFO samt Solsikken med vuggestue og børnehave. Herudover er der en Dagli' Brugs, bagerforretning, slagterforretning, frisører og autoværksteder.
Gislinge Skole er selvstændig og er etsporet til 9. klassetrin. Centralt i byen ligger Gislinge station, hvorfra der er tog mod både Nykøbing Sjælland og Holbæk.
Byen tilbyder en række sportsaktiviteter – herunder fodboldklub, badminton og tennis.