For Holbæk Kommune udbydes grundareal i offentligt udbud
Grundarealet er beliggende op til et godt børnevenligt kvarter nær dagligvarebutik, daginstitutioner, skole, idrætshal og station og området er forbundet med gode stisystemer, ligesom der er mulighed for at gå eller cykle en tur i området og nyde den flotte natur. Der er gode indkøbs- og offentlige transportmuligheder og der er kun 10 min. kørsel til Holbæk samt gode trafikforbindelser mod København.
Området er omfattet af lokalplan 14.04 og det fremgår, at der kan anlægges 27 parcelhusgrunde. Jordarealet sælges som råjord og køber sørger selv for byggemodning, anlæg af vej mv., jf. bestemmelser i lokalplan nr. 14.04.
Det bemærkes, at nabogrunden har ret til at etablere et regnvandsbassin på nærværende grundareal, ligesom køber skal respektere, at der bl.a. fremføres en ledning hertil. Spørgsmål til udbudsmaterialet/vilkår eller lokalplan mv. kan rettes til danbolig holbæk - henrik larsen a/s, att.: Jesper Jensen.