Nu har du muligheden for at købe en af de bedst placerede udlejningsejendomme i Holbæk. Ejendommen er beliggende på byens hovedstrøg, Ahlgade med synlig facade mod gaden.
Ejendommen er i 3 etager plus kælder og omfatter 3 lejemål. I stueplan er et lejemål på 87 m², som er indrettet til guldsmedebutik og hertil kommer kælder på 61 m², der anvendes som lager for guldsmedebutikken. På 1. sal er en erhvervslejlighed på 96 m², der anvendes af guldsmedebutikken til kontor, værksted og kantine. På 2. sal er indrettet beboelseslejlighed på 52 m² med adgang til tagterrasse.
Ejendommen har gennem de seneste 15 år gennemgået en flot og vellykket renovering og fremtræder flot og markant i bybilledet.