Bolig og erhverv velbeliggende i Kolding - masser af muligheder for yderligere erhverv
2 boliger på markant grund i Kolding Nord med et stort erhvervspotentiale.
Ejendommen består af 2 huse godkendt til bolig samt facade-erhvervsgrund. Det samlede grundareal er på 8.441 m2.
Ejendommen ligger med facade dels mod Vejlevej og dels mod et grønt område med en stor sø mod syd. Erhvervsmæssigt er der et spændende udviklingspotentiale, og lokalplan 0551-12 giver mulighed for erhvervsbyggeri med en bebyggelsesandel op til 30%.
Placeringen er interessant for virksomheder, som søger en vis synlighed og hvor nærhed til motorvejsnettet har betydning. Den eksisterende bebyggelse ligger trukket op mod den nordligste side af grunden og der kan derfor udnyttes en stor samlet del af grunden til nyt domicilbyggeri eller lignende. Der er separat indkørsel til bolig og erhvervsdelen.
Boligen er flot istandsat og består af hovedhuset, hvor der er ca. 150 m2 i to plan. Dertil hører baghus med bryggers og fyrrum. Ved siden af står et stort anneks, ca. 100 m2 også godkendt til boligformål, som er istandsat i helt samme stil og kvalitet som hovedhuset og med alle faciliteter til at fungere som selvstændig boligenhed. Der er derfor mange muligheder for at have fx store børn boende hjemme, for at udleje en del af ejendommen for sig eller for at have egen virksomhed med flotte kontorforhold i annekset. Husene kan blive til købers frie disposition ved køb.
Udearealerne omkring boligen er pænt anlagt med have og indkørsel i grus og med belysning op mod huset. Der er aktuelt lavet en opdeling, så hovedhuset har have for sig bag huset, hvor ved huset og annekset fungerer hver for sig. Der er en stor garage/skurbygning, så der er tørvejr både til biler, cykler og barnevogne.
Det mulige areal til videre udvikling og ny bebyggelse udgør den samlede sydlige del af grunden og er lagt ud i græs. Mod vejen og bagest på grunden mod den bagvedliggende nabo er der støjvolde, som i fald der bygges nyt, naturligvis kan fjernes eller ændres.
Kontakt os for yderligere info og fremvisning, så du kan få syn for ejendommens potentiale.