Parkeringspladser lige foran lejemålet
Særdeles velbeliggende og synlig erhvervsejerlejlighed midt i Haderslev, udbydes til salg.
Ejendommen har i mange år været udlejet til Flügger og inden da til dagligvarebutik. Der er her mulighed for at erhverve sig en ejerlejlighed, på en af byens bedste placeringer, med en meget bred facade, parkeringspladser lige foran døren og en god kælder med niveaufri adgang, via rampe bagved ejendommen.
Adgang sker fra Teaterstien til stort og regulært butikslokale med god loftshøjde og store facadevinduer langs Teaterstien. Foruden butikken er der i stueplan mindre baglokale med personaleindgang, toiletter og personalerum. Der er fra stueplan indvendig trappe ned til kælderen, hvor der findes et stort lagerlokale samt nogle mindre, alle med god loftshøjde og adgang i niveau udefra, via rampe bagved bygningen.
Det samlede areal er på i alt 628 m², hvoraf butikken udgør de 364 m² og lager i kælderen udgør 264 m². Foruden butikken er der en carport tilhørende ejerlejligheden.
Lige omkring butikken finder du bl.a. byens busstation, Lagkagehuset med drive-in, Fakta, Mc Donalds mfl. Derudover ligger den i forlængelse af Jomfrustien hvor der er igangsat et stort klimaprojekt, som medfører en væsentlig forskønnelse af hele området langs Jomfrustien og ned til Haderslev Havn.
En sjælden udbudt ejendom midt i Haderslev centrum, beliggende i et område som er i en meget positiv udvikling.