Gode parkeringsforhold - 202m² klinik/kontor samt stor kælder med egen port.
Introduktion:
Nu udbydes denne spændende og istandsatte erhvervsejendom i Sædding. Denne enhed er en del af en ejerforening, bestående af 2 ejerlejligheder og denne erhvervsenhed.
Hele ejendommen fremstår pæn og velholdt, med det flotte og minimalistiske hvide look.
Beliggenhed:
Ejendommen er beliggende på Sædding Strandvej, i den ende ind mod byen, hvilket gør at man ikke har langt til hverken havnen eller midtbyen.
Her ligger man på hjørnet af Neptunvej og Sædding Strandvej, hvilket gør at man har gode parkeringsfaciliteter, hvor det er nemt at komme ind og ud, da parkeringspladsens ind- og udkørsel ligger ud til den stille Neptunvej.
Lige ovre på den anden side af gaden, ligger Sædding Strand med den skønneste udsigt. Derudover ligger to af Esbjergs vartegn, De 4 Hvide Mænd og Fiskeri- og Søfartsmuseet, ligeledes lige rundt om hjørnet.
Beskrivelse:
Ejendommen fremstår pæn og ordentlig. Forrest ud mod gaden, på Sædding Strandvej, ligger de to beboelseslejligheder. Hvorimod erhvervsdelen, som her er til salg, ligger ned ad Neptunvej i tangen bagpå.
Bagved er der en større parkeringsplads, som udelukkende tilhører denne enhed. Fra parkeringspladsen er der indgang til selve erhvervsdelen.
Her er der et større åbent areal, der anvendes som venterum og reception. Ned ad gangen er der flere behandlingsrum, alle med vand. Samt et køkken og toilet/badeværelse.
Tilhørende ejendommen er der en stor kælder på cirka 200 m² med en elektrisk port. Kælderen er ideel til enten et lager, opbevaring eller en god garage.
Ud mod den trafikerede Sædding Strandvej, er der i dag opsat en pylon, hvilket giver en masse synlighed og god reklame for ens virksomhed.
Anvendelse:
Ejendommen kan anvendes til alle former for klinik eller kontor. Med indretningen, som ejendommen har i dag, vil den være perfekt til f.eks. en tandlæge eller andre former for erhverv med behandling.
Alternativt kan ejendommen også bruges til alle former for kontorvirksomheder.
Hele erhvervsejendommen, gennemgik en større renovering i 2008.
Kunne du tænke dig at se nærmere på denne ejendom, så kontakt Nordicals erhvervsmæglere på 7611 0160.