Byggemulighed op til ca. 68.000 m2
Grundarealet er om omfattet af lokalplan der giver en bred anvendelsesmulighed indenfor industriproduktion, lager og distribution. Det er Aabenraa kommunes vurdering, at gældende lokalplan kan give mulighed for etablering af datacenter eller etablering af solcellepark til produktion af grøn energi.
I samme erhvervsområde ligger flere af landets store virksomheder i erhvervslokaler fra + 8.000 m2 som f.eks. Danfoss, Mærsk Drilling, Mærsk Container industri, Contiga.
Udover de store erhvervsvirksomheder er der i området etableret et stort solvarmeanlæg med et samlet areal på ca. 350.000 m2.
Bebyggelsesprocenten er 40% og giver mulighed at opføre ca. 68.000 m2 bygninger.
Grunden støder op til de store produktionsbygninger der af MCI blev anvendt til automatiseret produktion af kølecontainere. Grunden er meget flad.
Særligt vedr. datacentre /solceller:
Apple bygger i Aabenraa Kommune stort datacenter ved Kasø. Ligeledes har Google erhvervet et større areal ligeledes med planer om etablering af et datacenter. Området ved Kasø er særligt velegnet grundet el-nettets infrastruktur og let adgang til de store fiberlinjer. I Tinglev kan der ligeledes opnås god adgang til el og fiber.
Placeringen af de store datacentre gør det oplagt at der i nærheden etableres grøn energiproduktion som kan kompensere for datacentrenes energibelastning.
Beliggenhed og infrastruktur:
Grunden ligger i Sydjylland kun 6,5 km til E 45. Der er kort afstand til Nordeuropas største transportcenter i Padborg (25 km) ved den dansk/tyske grænse. Der er ligeledes kort afstand til trekantområdet (50 km).