Freja Ejendomme har erhvervet ejendommen fra Bygningsstyrelsen, som tidligere har udlejet lokalerne til Roskilde Universitet
På grunden blev der i 1974 opført fire bygninger. De blev alle opført i to etager med en ensartet kvadratisk bygningskrop og samme bygningsvolumen. Hver bygning har et bebygget areal på 605 m², og et samlet bygningsareal på 1.210 m². Det samlede bygningsareal for de fire bygninger udgør således i alt 4.840 m². Bygningsarealer er ikke opmålt af landinspektør.
Indretningen afviger en lille smule fra bygning til bygning.
Alle bygninger opvarmes med fjernvarme, og der er separate energimålere for hver bygning. Solcelleanlægget, som er placeret på tagene, blev etableret i 2016.
Bygningerne henstår tomme og frigjorte for lejere.
Nærværende ejendom udstykkes fra matrikel nr. 123qd St. Hede, Roskilde Jorder, som inden udstykningen har et grundareal på 9.440 m², heraf vej 850 m². Størrelse af nærværende grund er under opmåling af landinspektør.
I forbindelse med denne udstykning tinglyses regulerende bestemmelser vedrørende friarealer og adgang til nærområdets parkering.