Rummelig værksted-, produktion- og/eller lagerejendom- tæt på motorvej
* Solid stålhalskonstruktion - isoleret og mulig at varme op
* Tæt på motorvejsnettet
* 2 delt - mulighed for at leje den ene halvdel ud
* Nyt tag i 2021
Med god beliggenhed udbydes denne ejendom med mulighed for værksted, produktion og/eller lager synes oplagt. Der er tale om en solid stålhalskonstruktion, der er isoleret, og med mulighed for at varme op. Bygningen har jf. BBR et erhvervsareal på 740 m².
Ejendommen er delt op i 2 store produktionsrum, og det er derfor muligt at opdele sin produktion/værksted i 2 sektioner eller at leje den ene halvdel ud for derved at generere en lejeindtægt. Der er god adgang til bygningen via 3 porte (4*4), samt en god frihøjde inde i bygningen – ved ydervæggen er loftshøjden cirka 4,3 mens den i midten er cirka 6,5. Der er ingen søjler eller andet i de 2 primære værksteds-, lagerrum, hvorfor der dermed umiddelbart heller ikke er nogen begrænsninger i indretningen af arbejdsrummet. I bygningen findes desuden et malerværksted/sprøjtekabine, et kontor, et personalekøkken, samt bad og toilet. Opvarmning af værkstedarealerne sker via et kalorifere varmeanlæg og en luft-til-luft varmepumpe. På kontoret er der ligledes en luft-til-luft varmepumpe.
Derudover er der på ejendommen en ikke isoleret bygning, der primært bruges som lagerplads. Der er ligeledes nem adgang til denne bygning via en port. Bygningen er jf. BBR på 80 m². Matriklen er på 3.149 m², og der er nem adgang via 2 indkørsler til hver side af værkstedsbygningen. Matriklen er stor nok til, at den kan bruges som oplagsplads. På grunden findes en vaskeplads, hvor vandet opsamles og ledes igennem et sandfilter.
Ejendommen er med god beliggenhed tæt på Køge by. Der er godt 5 km til Vestmotorvejens tilkørsel ved Borup og cirka 7 km til sydmotorvejen tilkørsel Herfølge.
Løsøre/installationer: Der er i begge værksteder/haller monteret en kran i loftet. Derudover er der udsugningsanlæg samt kompressor, som ligeledes overtages af køber. Sælger oplyser derudover, at der er trukket 128 ampere ind.