Området
Fantastisk beliggenhed i første parket, med den smukkeste panoramaudsigt over Ebeltoft Vig og Ebeltoft by i baggrunden. Strækningen langs Kystvejen, hvor ejendommen er beliggende, går under navnet "Guldkysten" og byder på dejlige sandstrande og et særdeles eftertragtet sommerhusområde. Her er kun 3 km. til Ebeltoft, men de mange omkringliggende attraktioner, som bl.a. Mols Bjerge, Fregatten Jylland, Glasmuseet, Ree Park og Djurs Sommerland giver også mange kunder.
Strandkroen
Kroen har eksistret siden starten af 60'erne, og startede med at servere kaffe og hjemmebag ligesom der blev udlejet værelser. I dag driver den nuværende ejer (siden 1979) kroen som en rigtig 80'er restaurant og bor i lejligheden på 1. sal. Kroen har åbent året rundt, og gæsterne nyder godt af både udsigten og den naturskønne beliggenhed. Om sommeren udnytter mange gæster kroens smukke udeservering, ligesom mange besøger kroens sandstrand på modsatte side af vejen. Resten af året udnytter gæsterne ofte den naturskønne beliggenhed og går en tur, før eller efter middagen.
Grunden
Grunden er på hele 3.622 m² og består af 2 matrikler. På den ene matrikel ligger kroen med udsigtsterrasserne og gode parkeringspladser. Den anden matrikel ligger lige på den modsatte side af vejen, og rummer den dejligste strandgrund (en del af grunden går ud i havet).
Ejendommen
Bygningen er jf. BBR opført i år 1952, men ifølge sælger kan ejendommen dateres tilbage til omkring år. 1910. Her er 190 m² erhverv i stueplan, indrettet som restaurant med alt dertilhørende. 1. sal byder på en beboelseslejlighed på 120 m² med udgang til stor træterrasse. Herudover er der to udhuse på i alt 44 m², godkendt til henholdsvis iskiosk og lager.
Projektmulighed
Grunden med bygningerne, rummer også gode muligheder for at opføre boliger eller udvide kroen. Strandgrunden på den modsatte side af vejen, må dog ikke bebygges. Begge matrikler ligger i landzone, omgivet af sommerhuszoner.
Ejendommen overtages fri for lejere efter nærmere aftale.
Henvendelse vedrørende fremvisning:
Nybolig Ebeltoft - Claus Jeppesen på tlf. 4029 7111 eller mail cje@nybolig.dk
Henvendelse vedrørende "erhvervsmæssige spørgsmål"
Nordicals Aarhus - Peter Løndal på tlf. 2077 4243 eller plo@nordicals.dk