Blandet ejendom helt centralt beliggende i Hørning
Her udbydes en spændende ejendom, beliggende centralt i Hørning.
Ejendommen er kendt af mange af byens borgere, da der fra adressen er blevet drevet cykelforretning gennem de sidste ca. 75 år.
Butikken og værkstedet udgør 251 m2, og indeholder stort lyst butiksareal, med store facadevinduer mod gaden. Godt værksted med god loftshøjde og betongulv. Fra værkstedet er der udgang til lager. Bagerst i butikken er der adgang til kontor samt toilet. Fra butikken er der vindeltrappe op til boligen. Erhvervslejemålet overtages tomt, der er dog mulighed for at købe/overtage cykelforretningen hvis dette ønskes og kan forhandles på plads.
Boligen er beliggende på 1. og 2 sal, ovenpå butikken. Denne indeholder entre med adgang til toilet og med trappe til 2. salen. Dejligt køkken med lyse skabselementer, og adgang til stor lys spisestue med hvide panellofter og kirsebær laminatgulv. Spisestuen er i åben forbindelse med hyggelig opholdsstue. På etagen er der desuden også et værelse. 1. salen indeholder spisestue, soveværelse, 3 gode værelser samt badeværelse med brus og plads til vaskemaskine og tørretumbler.
I forbindelse med indgang til boligen er der en rigtig hyggelig og ugenert træterrasse. På bagsiden af ejendommen, er privatdelen med bred indkørsel frem til den muret dobbelte garage, med god plads til to biler samt opbevaring. Derudover en dejlig lukket have.
Kontakt EDC Erhverv på tlf.: 70 26 40 44 for flere informationer.