Projektgrund til opførelse af boliger i Gjern midtby
Nu udbydes denne interessante projektgrund til opførelse af boliger i Gjern midtby.
Arealet frastykkes den eksisterende ejendom Østergade 29/Hornvej 2A-B, som udgør en boligudlejningsejendom.
Det skitserede projekt i salgsprospektet er et tidligere forslag til opførelse af 8 boliger á 110-115 m² i to plan, men kan være anderledes efter ønske.
Antallet af boliger som kan opføres, bebyggelsens omfang m.v. fastlægges i en lokalplan hvor bygherre kan være medbestemmende.
Området er jf. kommuneplanens rammedel 31-C-01 et centerområde, og det tidligere udarbejdede boligprojekt, som skitserer 8 boliger i 2 etager er alene et forslag, idet et andet byggeri eller boligtype kan være relevant ved et konkret fremlagt projekt og ansøgning til Silkeborg Kommune.
Rammedelen i kommende kommuneplan 2020-2032 er revideret i juni 2020 til en bebyggelsesprocent på 80 i 3 etager med maksimal højde på 12 meter.