Unik erhvervsejerlejlighed
På Skolegade 59B finder du denne unikke erhvervsejerlejlighed. Med en placering tilbagetrukket fra gaden, danner der sig en hyggelig og uhøjtidelig stemning som man sjældent ser ved erhvervsejendomme.
Her er en hyggelig have, luft, sol, plads til kreative tanker og man føler sig hurtigt godt tilpas.
Ejendommen er opdelt i ejerlejligheder og vi har nu fornøjelsen af, at udbyde erhvervsejerlejligheden som rummer i alt ca. 227 kvm.
Lokalerne fordeler sig således med et stort åbent kontor hvortil der er adgang via et vindfang. Her er ovenlys, højt til loftet og et godt lysindfald fra de mange vinduer som vender ud mod haven.
For enden af dette lokale er der adgang til endnu et lokale som i dag anvendes til teknik/opbevaring men også køkken og toilet med bad er indrettet i denne del.
Herfra er der adgang til flere spændende rum, som fordeler sig på to forskudte plan med en underetage som i dag anvendes til lager/produktion samt en øvre etage med to store og lyse kontorer som ligeledes har et godt lysindfald fra ovenlys og vinduer med kig til haven. Endvidere er der en entré med adgang fra trappe.
Til erhvervsejerlejligheden hører desuden garagen som ligger i forlængelsen af resten af bygningen.
Udenomsarealer:
Der er fælles hyggelig have som deles mellem alle ejerlejlighederne.
Område:
Fra ejendommen er der gå-afstand til centrum, søerne, skovene, togstation, busser og meget mere.
P-forhold:
Erhvervsejerlejligheden har egen garage og ellers er parkeringen fælles.