Blandet bolig / erhverv med mange muligheder
Ejendommen er registreret som beboelse og forretning (blandet bolig erhverv), og indeholder 197 m² bolig med tilhørende brugbar kælder på 88 m² samt 253 m² erhverv.
Boligen indeholder i stueplan entré med adgang til stort lyst badeværelse samt til den store spisestue, hvorfra der er trappe til husets 1. sal. Derudover er der en lys stue og et køkken med spiseplads. Fra køkkenet er der nedgang til kælderen, og en baggang med udgang til en lille hyggelig gårdhave.
1. sal rummer fire gode værelser og et kammer, samt en stue med udgang til en sydvendt altan/terrasse.
Kælderen er nydeligt renoveret indenfor de seneste år, bl.a. med delvis gulvvarme i det sorte klinkegulv. Kælderes byder desuden på et flot bryggers med vaskemaskine og tørretumbler i et bord-vask arrangement. Ydermere et nyere naturgasfyr til opvarmning af huset, der suppleres af varmepumpe og el-radiatorer.
Bageri og butik har været i fuld drift indtil marts 2019. Bageriet udgør 253 m², fordelt på butik, bageri, to kontorer, toilet og flere lagerlokaler af varierende størrelser.
Bagerst på matriklen findes haven, der er anlagt med græs.
Ejendommen fremstår almindelig pænt vedligeholdt, med pudset facade, sprossevinduer og tag med betontagsten og tagpap.
Ejendommen sælges for konkursbo.