Ejendommen er beliggende i et større erhvervsområde i Horsens Syd med ca. 4,5 km til E45 via Vestvejen. Som nærmeste naboer kan nævnes Reitan Distribution, LGT Logistics, XL Byg, VOLA A/S, Ejner Hessel og Plantorama m.fl.
Ejendommen er oprindelig opført i 1992 med flere om- og tilbygninger senest i 2012 og består jf. ejers oplysninger (plantegningerne) af ca. 2.850 m² kontor i 2 plan, arkivserverrum på 1. sal ca. 358 m² samt lager på ca. 1.302 m², i alt ca. 4.510 m². Sidstnævnte lager med kontorfaciliteter er udlejet til Liso Logistics A/S med uopsigelighed frem til 01/04 2021. Derudover har European House of Beds Denmark A/S et mindre lejemål på ca. 128 m², som kan opsiges med en måneds varsel af både lejer og udlejer.
Endvidere er der en større kælder på ca. 478 m² samt et udhus/cykelskur på ca. 20 m². Samlet erhvervsareal jf. plantegninger inkl. kælder 5.008 m², hvoraf 3.561 m² står til købers disposition.
Ydervæggene er opført i etagehøje betonelementer, og ejendommen er blevet udvidet i flere omgange til daværende lejer Stofa, som var lejer i ejendommen i ca. 25 år.
Alt i alt en stor, præsentabel kontorejendom, som ligger rigtig godt i den sydlige del af Horsens med kort afstand til E45.
Til ejendommen hører et 15.450 m² grundareal, hvor arealerne, som ikke er bebygget, er tilsået med græs samt befæstet med belægningssten til et parkeringsareal med plads til ca. 150 biler.
Bebyggelsesprocenten for området er 60, hvilket giver en teoretisk yderligere byggeret på ca. 4.740 etagemeter.
Ejendommen er energimærket med karakteren B.
- Samlet etageareal: 4.989 m²
- Tidligere domicilejendom for Stofa
- Kort afstand til E45 - Horsens Syd
- Gode parkeringsforhold - 150 stk. p-pladser
- Pris: 25.000.000 kr. kontant, svarende til ca. 5.011 kr. pr. m²