Restaurant Skovbo – med tilhørende lejlighed
Igennem de seneste 50 år, har Restaurant Skovbo været en unik ejendom på Nansensvej.
Ejendommen har tidligere været drevet som restaurant, men bliver i dag drevet som et af byens få tilbageværende værtshuse – i daglig tale blot ”Skovbo”.
Når du træder ind i lokalerne, mødes du af en fin og hyggelig stemning med en god atmosfære. Indretning er den gode klassiske værtshus-indretning med plads til hygge, spil og samvær.
I stueplan er desuden fint funktionsdygtigt køkken, stort kølerum, fine toiletforhold samt et godt og hyggeligt barområde.
Til Skovbo hører desuden en stor og hyggelig terrasse til udendørs servering, samt gode parkeringsforhold.
På 1 sal finder du en fin lejlighed, med en god indretning. Lejligheden indeholder entre, stor stue, køkken samt spisestue, fint soveværelse samt pænt badeværelse.
Lejligheden har egen stor terrasse med adgang fra spisestuen. Lejer har adgang til kælder, hvor der kan installeres vaskemaskine.
Lejligheden på 1 sal er udlejet, men forpagtningen af værtshuset udløber pr. 31.5.2023.
Køber har dermed mulighed for selv at drive Restaurant Skovbo, ligesom det er muligt særskilt at forpagte Restaurant Skovbo.
Kontakt EDC Erhverv for at høre mere om dine muligheder.